nye expekt blog banner

nye expekt Blog

Cykelløb betting guide: Sådan oddser du på cykelløb

Cykling er en stor sportsgren i Danmark, og der er mange fantastiske professionelle danske cykelryttere. På nye expekt kan du finde mange odds på alle de store cykelløb, der køres i løbet af sæsonen, og du kan også finde odds på de danske ryttere.

I denne betting cykling guide kan du læse om gode råd, der kan være værd at følge, hvis du gerne vil i gang med at spille på cykling.

Sådan spiller du på cykling - betting på cykling

Hvis du gerne vil spille på cykling hos nye expekt, skal du først og fremmest gå til Sports-sektionen, som er placeret i topmenuen på sitet. Når du har gjort det, skal du finde Cykling-kategorien, da det er her, du finder alle tilgængelige cykling odds. Klik på “Alle Cykling”, og du bliver mødt af de aktuelle cykelløb med odds.

Har du ingen erfaring med at spille på cykling, så er det for det første en rigtig god idé at bruge tid på at indsamle viden om sporten, medmindre du selvfølgelig har en bred viden om cykling i forvejen.

I sportsbetting kan du bruge tidligere resultater i din analyse, og på den måde kan du måske finde nogle odds, som du ser værdi i.

Til de store Grand Tours i cykling, som er Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España, kan du spille på den samlede vinder af løbet, og det kan give mening at gøre, hvis du synes, at der er en rytter, der i dine øjne er et niveau over de andre i feltet. Du kan også spille 1v1 bets i cykling, og det går ud på, at to ryttere er matchet op mod hinanden. I sådan en type spil er det kun to ryttere, der skal holdes øje med i stedet for de mange andre ryttere, der er til stede i feltet.

Et 1v1 bet i cykling giver gevinst, hvis den rytter du har satset på, kommer i mål før den rytter, som vedkommende er matchet op mod.

Live betting er også muligt på cykelløb hos nye expekt, og det kan også give en anden dimension til betting på cykling. Hvis du følger et cykelløb direkte i fjernsynet, kan du holde øje med udviklingen i løbet, og hvis du spotter et godt live odds på en rytter i feltet, kan du spille på det. Live betting på cykling er i hvert fald et godt alternativ, og du kan læse lidt mere om live betting i FAQ-afsnittet i bunden af guiden.

Det kan du forvente af nye expekts dækning

På sigt kan du forvente, at nye expekt vil have optakter til store løb i cykelsæsonen, og til disse optakter kan det også være, at der vil være odds tips tilgængelige på cykelløbet.

Det er et kompetent hold af eksperter, der er tilknyttet nye expekt, og de har en bred viden om både sportsbetting og cykling, så hvis der anbefales et cykelløbs bet, så kan du vide dig sikker på, at det er et odds tip, som eksperten har brugt tid på at finde frem.

På nye expekt kan du forvente, at der er spilmuligheder på de største løb i sæsonen, og foruden de tre førnævnte Grand Tours, tæller det også løb som Tirreno-Adriatico, Paris-Nice, Strade Bianche, Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, Amstel Gold Race, E3 Saxo Classic, Volta a Catalunya, Critérium du Dauphiné, Schweiz Rundt, Clásica San Sebastian, VM i cykling, Lombardiet Rundt og flere.

Du kan også læse vores store gennemgang af de største præstationer i dansk cykelløb her.

Generelle tips du kan følge - odds råd til cykling

Hvis du ikke har kendskab til at spille på cykling eller sport i det hele taget, er der nogle grundlæggende tips, som du med fordel kan følge.

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad et cykelløb går ud på. Kender du intet til cykelsporten, kan du læse med her, hvor vi kort gennemgår cykling, og hvilke faktorer der skal holdes øje med.

Cykelrytterne i feltet kører for forskellige hold, der hver især kæmper mod hinanden i jagten på de store triumfer på landevejen. Til de store Grand Tours som f.eks. Tour de France er der otte ryttere på hvert hold, og der er som regel mellem 20-22 hold med i løbet.

Terrænet og vejrforholdene spiller en afgørende rolle i cykelsporten, og det skal du vide på forhånd, før du eventuelt vælger at oddse på cykling. Undervejs i cykelløbet kan vejret også skifte, og lige pludselig kan det være, at der er sidevind, som kan være med til at gøre en forskel. Alle holdene er dog forberedt på disse ting, men noget, de ikke kan forberede sig på, er styrt i feltet. Styrt er desværre noget, der ofte sker i cykling, og hvis det er et slemt styrt, kan det være, at en eller flere ryttere må udgå af et løb. Disse hændelser skal du også have for øje, da styrt kan opstå.

De flade ruter ligger umiddelbart bedst til de hurtigste ryttere i feltet, som også kaldes for sprintere.

Går terrænet op og ned med mange højdemeter, så er det de lettere bjergryttere, der skal kigges på i forhold til sejren, mens sprinterne vil sakke bagud, fordi de er for tunge til at følge med på de stejle stigninger.

I de større etapeløb kan der også være enkeltstarter, hvilket går ud på, at alle rytterne i feltet skal ud på en tidskørsel. Det kan både være en individuel tidskørsel eller en holdtidskørsel.

Nogle klassementsryttere kan også tage meget tid på konkurrenterne i disse tidskørsler, mens de lettere bjergryttere, uden de store evner på enkeltstarten, gruer for kampen mod uret, fordi de i denne disciplin kan risikere at tabe en masse tid til deres konkurrenter.

Lær om odds på cykling

Oddsene afspejler sandsynligheden for, at et bestemt udfald finder sted i en begivenhed. I cykling vil et odds f.eks. være meget lavere på en sprinter på en flad etape, end det vil være på en bjergetape.

På samme måde vil en klassementsrytter for det meste give et højt odds som vinder af en flad etape i et stort cykelløb, mens klassementsrytteren vil give et meget lavere odds som vinder på en bjergetape end en sprinter. Der er også andre ryttertyper i feltet, som kan gøre sig gældende i al slags terræn. Der er f.eks. puncheurs, som er gode på korte og stejle bakker, og de har et godt antrit, så de kan køre væk på de stejle procenter.

Alle disse ting skal du have for øje, når du undersøger oddsene på cykling.

Følg nyhederne om cykling

Et tredje tip, der er godt at følge, er at følge med i nyhedsbilledet omkring cykelsporten. Er en rytter i dårlig form eller inde i en skidt periode, skal du vide det, inden du tjekker oddsene ud.

Ved at følge med og læse eller høre nyheder om cykling, kan du få en større indsigt og viden. Jo mere du følger med, des større viden vil du jo selvfølgelig få, og det kan komme dig til gavn, når du skal finde et godt cykelløb spil på odds fremover.

Odds i cykling

Der er som nævnt tidligere rigtig mange cykelløb, som du kan finde odds på hos nye expekt. I dette afsnit af guiden ser vi nærmere på nogle af de spilmuligheder, der kan være på de største cykelløb i sæsonen:

Vinder af løbet: Det mest almindelige spil på cykling er, hvilken rytter der vinder løbet, og det kan du også spille på hos nye expekt. Der vil være vinderodds på alle de løb, der udbydes odds på, og nye expekt har odds på en masse forskellige ryttere. Specialspil: Hos nye expekt kan der forekomme rytterspecials på udvalgte løb i kalenderen. Det kan f.eks. være et specialspil på, om en rytter vinder en etape i Tour de France, Vuelta a España eller lignende.

Til flere løb vil du kunne finde odds på både herrernes og kvindernes løb hos nye expekt.

Du kan her se alle Cykling betting muligheder, der er på nye expekt.

Det er også en rigtig god idé at have styr på, hvornår cykelløbene i sæsonen køres, så du ikke overser et løb, som du måske gerne ville have set eller spillet på.

Det er meget, meget sjældent, at der laves om på løbskalenderen i cykling, så du kan med stor sandsynlighed regne med, at Milano-Sanremo er årets første monument, og at det køres i marts. I cykelsporten er der fem monumenter, der er særligt prestigefyldte at vinde. Ud over Milano-Sanremo er de øvrige fire Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt.

Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège køres som regel inden for tre uger. Der er en uge imellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og der er to uger imellem Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège som udgangspunkt.

Giro d’Italia er årets første Grand Tour i sæsonen, og det er placeret i maj måned. Tour de France starter typisk i juli, og Vuelta a España slutter Grand Tour-sæsonen af i august/september.

VM i cykling finder også sted sidst på sæsonen og køres for det meste i slutningen af september efter Vueltaen er slut.

Du kan kun spille på cykling eller andre sportsgrene hos nye expekt, hvis du er fyldt 18 år og har din bopælsadresse i Danmark. Hvis du ikke har en konto hos nye expekt i forvejen, kan du oprette dig ved at klikke på “Opret” i øverste højre hjørne.

Hvis du beslutter dig for at spille på cykling eller andre sportsgrene, så husk at spille ansvarligt. Det vil sige, at du kun skal spille for penge, som du kan tåle at tabe. Har du problemer med spil, kan du f.eks. få hjælp på StopSpillet.dk. Du kan også udelukke dig selv fra at spille gennem ROFUS.

Ofte stillede spørgsmål om at oddse på cykling

Har nye expekt odds på Tour de France?

Ja, nye expekt udbyder odds på Tour de France, men også på mange andre af de største cykelløb. F.eks. finder du også spilmuligheder på Giro d’Italia, Vuelta a España, Milano-Sanremo, Paris-Nice, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, Amstel Gold Race, VM i cykling og en masse andre løb.

Kan jeg spille live på cykling hos nye expekt?

Ja, nye expekt har live odds på cykling. Live betting går ud på, at du kan spille på en begivenhed, mens den er i gang, og på den måde vil oddsene ændre sig i takt med, hvad der sker i cykelløbet. Punkterer en favorit til sejren og taber tid, vil oddset f.eks. stige på den rytter.

Kan jeg spille på cykling på mobilen ved nye expekt?

Ja, nye expekts mobile platform kan bruges til at oddse på cykling, men du skal have en smartphone, før du kan. Både iOS- og Android-enheder kan bruges til nye expekts platform til mobilen.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.