nye expekt Blog
Optakt: Tyskland - Ungarn
Af Frank Pilantra
- Dagens kamp: Tyskland – Ungarn
- Onsdag 19. juni kl. 18:00, MHPArena, Stuttgart
Tyskland leverede en perfekt præstation i åbningskampen mod Skotland, og der er store forventninger til værtsnationen, når de tager imod Ungarn. Det lykkedes tyskerne at holde Skotland i et jerngreb og skabe masser af chancer ved at holde god bevægelse i offensiven. Jamal Musiala, Florian Wirtz og Ilkay Gündogan fik frie roller, og skotterne formåede ikke at lukke ned for den tyske offensiv.
Der stod 2-0 til Tyskland allerede efter 20 minutter, og det var reelt spil til ét mål igennem de 90 minutter, som var ren opvisning fra tyskernes side. Kan Ungarn stoppe den tyske angrebsmaskine? Den ungarske defensiv skal virkelig være påpasselig og undgå at blive for statisk i forsvarszonen.
Ungarns landstræner, Marco Rossi, har indført en spillestil med udgangspunkt i en kompakt defensiv. Ungarn fik 2-2 mod Tyskland ved EM 2020 på Allianz Arena i München, og med giftige kontraangreb kan Ungarn slå til igen mod tyskerne. Her er især Dominik Szoboszlai vigtig for at holde tempo i de ungarske offensive aktioner. Hans overblik og assists kan gøre forskellen i et opgør, hvor Ungarn sandsynligvis ikke får mange målchancer.
Ungarn kan ikke være tilfredse med deres indsats i første runde, hvor de tabte 1-3 til Schweiz. De ungarske spillere virkede tunge og var konstant et par skridt efter schweizerne, der fortjent kunne gå til pause med en 2-0 føring. Ungarn skal finde et helt andet gear, hvis de skal kunne følge med de tyske stjerner.
Vi får sandsynligvis et opgør, hvor Tyskland vil have massiv overtag i boldbesiddelse, men Ungarn skal sørge for at holde pres på de tyske spillere, så de ikke får tid og plads til at skabe åbne målchancer. Ungarns chance for at overraske tyskerne kan være at slå til med hurtige omstillinger, og standardsituationer kan også vise sig at blive Ungarns vej til netmaskerne. Tyskerne lader ikke til at ville tage foden af speederen, og deres offensive stjerner kan sætte de ungarske spillere under pres.
Spilforslag: Tyskland 1/1 (halvleg/fuldtid) til odds 1,74
Om Frank Pilantra
Frank Pilantra er ny ekspert hos nye expekt. Han giver dig overblikket over udvalgte kampe og tilbyder dig råd og vejledning til din betting. Frank Pilantra har i mange år været betting ekspert og har erfaring fra spilbranchen. Han arbejder i dag som digital redaktør.