nye expekt Blog
Optakt: Manchester United mod Chelsea - Premier League
Holdinfo Manchester United
Den helt store nyhed hos Manchester United er naturligvis fyringen af Erik Ten Hag, som blev en realitet efter sidste weekends nederlag til West Ham. Dermed er Ruud van Nistelrooy den nye midlertidige træner, og den tidligere topangriber fik en fremragende debut, da United vandt med 5-2 over Leicester i Carabao Cup.
Nu venter den første kamp i Premier League med Nistelrooy ved roret, når et velspillende Chelsea-mandskab kommer på besøg. Der bør blive plads til både Christian Eriksen og Rasmus Højlund i startopstillingen til denne kamp.
Forventet startopstilling: Manchester United
Onana, Mazraoui, Martinez, De Ligt, Dalot - Eriksen, Casemiro, Fernandes - Garnacho, Rashford, Højlund.
Holdinfo Chelsea
Chelsea led et sjældent nederlag i midtugen, da Newcastle ekspederede London-klubben ud af Carabao Cuppen. Enzo Maresca stillede med ‘B-holdet’ i pokalkampen, og der vil derfor være masser af ændringer til kampen mod United.
Robert Sanchez er stadig førstevalget i målet foran danske Filip Jørgensen, mens Reece James formentlig har brug for en lille pause, efter at han kun for nyligt er vendt tilbage. Nicolas Jackson har vundet angrebsduellen foran Christopher Nkunku, og Jackson har sammen med Cole Palmer samlet scoret 13 af Chelseas 19 Premier League-mål.
Forventet startopstilling: Chelsea
Sanchez, Gusto, Fofana, Colwill, Cucurella - Caicedo, Fernandez, Palmer - Madueke, Sancho, Jackson.
Manchester United mod Chelsea Oddsforslag
Chelsea har ikke vundet en Premier League-kamp på Old Trafford i deres sidste 11 forsøg, men da de to hold mødtes på Stamford Bridge i april måned sikrede Cole Palmer Chelsea-sejren efter en vanvittig 4-3-kamp, hvor englænderen lavede et hattrick. Hvis Palmer igen scorer, vil han blive den tredje Chelsea-spiller i historien til at score mod United i tre PL-kampe i træk. Palmer har masser af veje til målet, da han er den centrale spiller i Chelseas hurtige omstillinger, ligesom han også er det klare førstevalg på både straffe og- frispark. United har indkasseret syv mål i fire hjemmekampe, og meget tyder derfor på, at Palmer endnu en gang finder vej til netmaskerne.
Oddsforslag: Cole Palmer scorer til odds 2.43