
nye expekt Blog

Optakt til 28. runde af Premier League
Spændingen om mesterskabet er forduftet, men der er stadig masser at spille om i denne weekends Premier League-kampe. Der er kamp om Champions League-pladserne i Nottingham, hvor Man City er gæster, mens Brentford skal forsøge at fortsætte den gode form mod Aston Villa.
Oddsforslag: Nottingham Forest mod Manchester City
Lørdag 8. marts kl. 13:30
Det var nok de færreste, som inden sæsonstarten havde forventet, at Nottingham Forest ville være over Manchester City i tabellen efter 27 spillerunder. Men det er ikke desto mindre status, inden de klubbers møde i den tidlige lørdagskamp. Forest har været som forvandlet efter Nuno Espírito Santo kom til klubben i slutningen af 2023, og Forest har været sæsonens store overraskelse.
Klubben har dog haft det svært mod lørdagens modstander, og City har således vundet de tre sidste indbyrdes møder med en samlet målscore på 7-0. Hjemme på City Ground har Forest dog kun tabt to ligakampe i denne sæson, og vi tror, at der venter en tæt kamp, hvor begge hold nok vil stille sig tilfredse med et enkelt point.
Expekt tipper: X til odds 3.95
Oddsforslag: Brentford mod Aston Villa
Lørdag 8. marts kl. 18:30
Efter at have vundet syv af deres otte første hjemmekampe i denne sæson, er Brentford den seneste tid faldet i kadence på hjemmebanen, hvor man ikke har vundet i de sidste seks ligakampe. Den statistik skal Thomas Frank forsøge at lave om på mod et Aston Villa-hold, som muligvis vil give en pause til nogle af stamspillerne, da Emerys tropper også har været i aktion i Champions League i midtugen.
Begge mandskaber er bedre til at angribe end at forsvare, og de to klubber befinder sig i den dårlige halvdel af tabellen, når det gælder indkasserede mål. Offensivt er der med spillere som Brentfords Wissa og Mbuemo og Villas Watkins, Rashford og Rogers dog masser af firepower. Og det bør blive en underholdende og chancerig kamp, der venter lørdag aften.
Expekt tipper: Begge hold scorer til odds 1.42
Oddsforslag: Chelsea mod Leicester
Søndag 9. marts kl. 15:00
Chelsea er ved at have genfundet formen efter en periode med mange pointtab. London-klubben har således vundet deres tre sidste kampe på eget græs med en samlet målscore på 9-2. Holdets helt store profil, Cole Palmer, er dog ikke kommet på måltavlen i sine seks sidste Premier League-kampe, selvom han i sidste kamp mod Southampton havde en xG på hele 1.30.
Den unge englænder var kun marginaler fra at få bolden i nettet ved den lejlighed, og mod et Leicester-hold som har tabt 11 af de sidste 12 ligakampe, og som har indkasseret 12 mål i de sidste fire, bør Palmer ikke gå målløs fra kampen denne gang. Med fraværet af angriber Nicolas Jackson, er det i høj grad op til Palmer at have sidste fod på angrebene, og vi tror, at han igen har grund til at lave sin ikoniske jubelscene i kampen mod bundholdet.
Expekt tipper: Cole Palmer scorer til odds 1.53
Oddsforslag: Tottenham mod Bournemouth
Søndag 9. marts kl. 15:00
Bournemouth har været en af sæsonens positive overraskelser, men luften er løbet en smule ud af Iraolas ballon på det seneste, hvor man har tabt tre af de fire sidste ligakampe. Nu venter en kamp mod Tottenham, hvor ballonen har været uden luft hele sæsonen, og klubben befinder sig på en 13. plads hele 10 point efter søndagens modstander.
Spurs har dog vundet seks af deres syv seneste hjemmekampe i PL mod Bournemouth, men udeholdets hurtige offensive spillere kan blive et problem for Tottenhams høje forsvarslinje. De to hold har tilsammen scoret 98 gange i ligaen i denne sæson, og der er i alt lavet ni mål i de sidste to kampe mellem disse hold på Tottenhams hjemmebane.
Expekt tipper: Bet Builder: Tottenham og Bournemouth scorer begge over 1,5 mål til odds 2.95
28. spillerunde - 2023/2024
Endnu en stor engelsk fodboldlørdag venter i weekenden, når de 13-dobbelte Premier League-mestre Manchester United skal i aktion i den tidlige kamp, inden de mange kl. 16-kampe i den bedste engelske række. Her kommer tre tips på kampe, hvor vi tror, at begge hold kan score.
Begge hold scorer - triple til odds 5.35.
Endnu en stor engelsk fodboldlørdag venter i weekenden, når de 13-dobbelte Premier League-mestre Manchester United skal i aktion i den tidlige kamp, inden de mange kl. 16-kampe i den bedste engelske række. Her kommer tre tips på kampe, hvor vi tror, at begge hold kan score.
Crystal Palace - Luton Town
Den nye Crystal Palace manager Oliver Glasner hentede en 3-0-sejr over Burnley i sin første kamp, og der venter formentlig en elektrisk atmosfære på Selhurst Park lørdag eftermiddag.
Den tidligere Palace-manager Roy Hodgson var blevet en upopulær mand blandt mange af the Eagles’ fans, og Glasners offensive tilgang til, hvordan fodbold skal spilles, betyder at han formentlig hurtigt bliver en fanfavorit.
En hjemmekamp mod Luton er en oplagt mulighed for Glasner til at udfolde det store offensive arsenal, som Palace til stadighed råder over - ikke mindst midtbanekreatøren Eze, som har været glimrende spillende i denne sæson.
For modstanderne fra Luton virker angreb til at være deres bedste forsvar, og The Hatters vil uden tvivl se kampen som en mulighed til at hente tre point i den tætte bundstrid.
Derfor kan det meget vel blive en højtscorende affære, hvor hjemmeholdet trods alt må have favoritværdigheden.
Bournemouth - Sheffield United
Seks kampe uden en sejr var status for Bournemouth, inden de i sidste uge hentede en 2-0-sejr i Burnley efter en jævnbyrdig kamp.
Bournemouth vil se en hjemmekamp mod Sheffield United som en must win-kamp, og med en sejr kan de for alvor lægge afstand til nedrykningsstregen. Derfor skal vi formentlig få et offensivt og aggresivt hjemmehold at se fra start.
Sheffield United har nok allerede vinket farvel til endnu en sæson i Premier League, og måske kan det fjerne noget af presset, og betyder at vi ser dem gå lidt mere offensivt til værks end vi tidligere har set i sæsonen.
Bournemouth har indkasseret mindst et mål i deres seneste fire Premier League-kampe på eget græs, så Sheffield United har alle muligheder for at få en sjælden succesoplevelse. Gæsterne har tidligere på sæsonen scoret to mål ude mod Palace og tre gange i Luton.
Wolves - Fulham
I deres 16 hjemmekampe på tværs af alle turneringer i denne sæson, har Wolves scoret i dem alle på nær en enkelt.
Placeret midt i tabellen jagter Wolves en af de europæiske pladser, og en kamp mod Fulham hjemme på Molineux er en af de kampe, som skal vindes, hvis man har ambitioner om Europa i næste sæson.
Fulhams selvtillid er dog også helt i top efter sejre over Manchester United og Brighton i deres to sidste kampe, ligesom the Cottagers har scoret i deres sidste fem kampe.
Fulham hentede en 3-2-sejr, da de to hold mødtes i november. Med brasilianske Rodrigo Muniz i forrygende spilhumør og en Harry Wilson i hopla, kan der forventes flere mål for Marco Silvas tropper lørdag. Det bliver et gensyn med Molineux for Adama Traore, da det fysiske pragteksemplar nu tørner ud for Fulham. Kan han gøre det slemme ved sine gamle holdkammerater?