nye expekt Blog
Optakt: Arsenal - Brighton & Newcastle - Tottenham - 3. spillerunde
Arsenal - Brighton
- Arsenal - Brighton
- Kampstart: Lørdag 31. august kl. 13.30
Arsenal
Arsenal har fået tilgang af den spanske europamester Mikel Merino, som er hentet i Real Sociedad. Midtbanespilleren får næppe en plads fra start allerede denne weekend, men mon ikke, at det bliver til et indhop for den nytilkomne spanier?
I bagkæden kæmper Riccardo Calafiori, Jurrien Timber og Oleksandr Zinchenko om pladsen på venstre back, mens Leandro Trossard måske kan skubbe Gabriel Martinelli ud på bænken.
Arsenals forventede startopstilling:
Raya - White, Saliba, Gabriel, Timber - Partey, Rice, Ødegaard - Martinelli, Saka, Havertz
Brighton
Der bliver desværre ikke Premier League-debut til danske Matt O’Riley, som blev skadet efter at have været offer for en vanvidstackling i tirsdagens kamp i Carabao Cuppen. Dermed ligner det endnu en gang, at Fabian Hürzeler starter med Minteh, Joao Pedro, Mitoma og Welbeck på de fire forreste pladser. De er alle startet glimrende i den nye sæson, hvor Brighton har scoret fem gange efter de to første kampe i Premier League.
Den unge argentinske venstreback, Valentin Barco, er blevet udlejet til Sevilla, og dermed bør kampklare Pervis Estupinan være i spil til at tage pladsen fra Jack Hinshelwood, som ikke imponerede i kampen mod Manchester United. Brighton har dog også netop hentet tyrkiske Ferdi Kadioglu, som kan spille i begge sider af forsvarskæden, men han når næppe at komme i spil til en startplads allerede.
Brightons forventede startopstilling:
Steele - Veltman, Van Hecke, Dunk, Estupinan - Wieffer, Baleba, Minteh, Pedro, Mitoma - Welbeck
Oddsforslag: Arsenal - Brighton
Brighton havde det svært i London i sidste sæson, hvor klubben tabte alle de syv Premier League-kampe, som de spillede i den engelske hovedstad. Nu venter Londons vel nok bedste hold, og Arsenal jagter deres niende Premier League-sejr på stribe. Brighton har dog en flot statistik på Emirates Stadium, hvor de faktisk har vundet tre gange tidligere i Premier League. Arsenal har dog virket til at have et ekstra niveau i 2024, og The Gunners har stadig til gode at indkassere et mål imod sig i denne Premier League-sæson.
Newcastle - Tottenham
- Newcastle - Tottenham
- Kampstart: Søndag 1. august kl. 14:30
Newcastle
Newcastle har langt fra fået den start på sæsonen, som mange havde forventet. Blot to scoringer er det blevet til i de to kampe mod Southampton og Bournemouth. Eddie Howe må stadig undvære Fabian Schär, som sidder ude med karantæne, mens Kieran Trippier måske får chancen fra start i stedet for Tino Livramento.
Længere fremme ad banen har Jacob Murphy ikke imponeret, og det kan være, at Harvey Barnes bliver foretrukket til kampen mod Tottenham.
Newcastles forventede startopstilling:
Pope - Trippier, Krafth, Burn, Hall - Bruno G, Longstaff, Joelinton, Gordon, Barnes - Isak
Tottenham
Tottenham smadrede Everton med hele 4-0 i sidste weekend, på trods af at man måtte undvære Dominic Solanke. Hvis den engelske angriber stadig ikke er kampklar, bliver Heung Min-Son formentlig igen foretrukket på toppen frem for på kanten.
Richarlison kan også være et alternativ til de offensive positioner, mens Betancur bør være i spil til den centrale midtbane igen, efter han sad ude mod Everton som følge af en hovedskade i kampen mod Leicester.
####Tottenhams forventede startopstilling:
Vicario - Porro, Romero, Van de Ven, Udogiel - Betcancur, Sarr, Maddison, Johnson, Kulusevski - Son
Oddsforslag: Newcastle - Tottenham
Newcastle har vundet deres sidste to Premier League-hjemmekampe mod Tottenham med samlet 10-1. Svenske Alexander Isak har scoret hele fire mål i disse to kampe, men svenskeren er ikke kommet på måltavlen i denne sæson. Den 24-årige angriber scorede 21 gange i Premier League i sidste sæson, og vi tror, at Newcastle igen overrumpler Tottenhams høje forsvarslinje.
Expekt tipper: Alexander Isak scorer til odds 2.18
Hold også øje med disse kampe
Leicester - Aston Villa
- Kampstart: Søndag 1. september kl. 14.30
Aston Villa gjorde mange ting rigtigt i lørdagens nederlag mod Arsenal, men den normalt så træfsikre Ollie Watkins kunne ikke formøble de store chancer. Nu får Watkins en ny chance, når Villa skal en tur til Leicester. Watkins har nu ikke scoret i sine sidste syv Premier League-kampe, hvilket er hans længste måltørke siden Unai Emery kom til klubben. Leicesters defensiv har set meget ustabil ud, og vi forventer, at Watkins endelig finder vej til netmaskerne igen.
Expekt tipper: Ollie Watkins scorer til odds 2.32
Ipswich - Fulham
- Kampstart: Lørdag 31. august kl. 16.00
Ipswich har fået sig noget af en start på tilværelsen i Premier League, hvor man har mødt Liverpool og Manchester City i sæsonens to første kampe. Her er det, som ventet, blevet til nul point, men nu begynder sæsonen for alvor for oprykkerne, da kampen mod Fulham kan give en indikation på, om Ipswich har det der skal til for at klare sig i Premier League. Fulhams nye profil Emilie Smith Rowe kom på måltavlen i sin første hjemmekamp, og begge hold vil formentlig se kampen som en kærkommen mulighed for at hente tre point.