nye expekt blog banner

nye expekt Blog

Optakt: West Ham - Chelsea & Aston Villa - Wolves - 5. spillerunde

Premier League fortsætter denne weekend med et London-opgør mellem West Ham og Chelsea, mens Aston Villa og Wolves brager sammen i Birmingham.

West Ham - Chelsea

  • Kampstart: Lørdag 21. september kl. 13.30

Holdnyt: West Ham

En Jarrod Bowen-scoring dybt inde i overtiden sikrede West Ham et enkelt point mod Fulham i sidste weekend. The Hammers har formentlig den tyske angriber Niclas Fullkrug tilbage i truppen, efter han har været fraværende, i kølvandet på en mindre skade ved den seneste landsholdssamling.

Spørgsmålet er, om den tidligere Dortmund-angriber kastes direkte ind i startopstillingen, eller om muskelbundtet Michail Antonio i stedet foretrækkes.

West Hams forventede startopstilling:

Areola - Wan-Bissaka, Mavropanos, Kilman, Emerson - Rodriguez, Alvarez, Paqueta - Kudus, Bowen, Antonio

Holdnyt: Chelsea

Chelsea tog en 1-0-sejr i Bournemouth i sidste runde efter en kamp, hvor målmand Roberto Sanchez var The Blues’ helt store profil med et reddet straffe og yderligere seks redninger i kampen. Dermed må Sanchez stadig være sikker førstekeeper, efter at danske Filip Jørgensen ellers havde syntes at være kommet tættere på en plads i startopstillingen.

Længere fremme af banen var det indskrifterne Christopher Nkunku og Jadon Sancho, som stod bag sejrsmålet, men de må formentlig igen starte fra bænken, mens også spillere som Joao Felix og Mykhailo Mudryk er i spil til en plads fra start på måske på bekostning af Pedro Neto, Nicolas Jackson eller Noni Madueke.

Chelseas forventede startopstilling:

Sanchez - Disasi, Fofana, Colwill, Cucurella - Caicedo, Fernandez, Madueke, Palmer, Neto - Jackson.

Oddstips: West Ham - Chelsea

Chelsea har vundet deres sidste fire udekampe i Premier League, mens West Ham har tabt de sidste to gange, de har spillet på London Stadium. Cole Palmer har blot scoret en gang i denne Premier League-sæson, men meget af spillet hos Chelsea går stadig igennem det unge stjerneskud. Palmer scorede åbningsmålet i maj måned, da Chelsea smadrede West Ham 5-0, og vi tror, at han igen kan blive kampafgørende mod the Hammers.

Expekt tipper: Cole Palmer scorer til odds 2.65

Aston Villa - Wolves

  • Kampstart: Lørdag 21. september kl. 16:00

Holdnyt: Aston Villa

Aston Villa fik en fremragende start på deres Champions League-eventyr, da de hentede en 3-0-sejr over Young Boys.

Dermed har Villa hentet fire sejre ud af fem mulige i denne sæson. Villa er stadig en smule svækkede i defensiven, mens de offensivt til gengæld har Leon Bailey tilbage, og den fodrappe jamaicaner presser på til en plads i startopstillingen.

Helt i front har Jhon Duran gjort alt for at spille sig på holdet. Han er således blevet matchvinder i tre ligakampe i denne sæson, selvom han har startet dem alle fra bænken. Han må nok igen se Ollie Watkins starte helt fremme, efter at englænderen scorede to gange i sidste weekends sejr mod Everton.

Aston Villas forventede startopstilling:

Martinez - Bogarde, Konsa, Torres, Digne - Onana, Tielemans, McGinn, Ramsey, Rogers - Watkins.

Holdnyt: Wolves

Wolves har et par skavanker i defensiven, hvor spillere som Toti, Semedo og Rayan Ait-Nouri alle er meldt tvivlsomme, men hvis sidstnævnte bliver klar vil han utvivlsomt starte kampen.

Hwang Hee-chan som var den helt store oplevelse i sidste sæson er blot blevet brugt som indskifter i de to sidste PL-kampe, og koreaneren jagter stadig sit første ligamål i den nye sæson. Norske Jørgen Strand-Larsen har fået en udmærket start på sit engelske eventyr med en scoring og en assist i de første fire kampe.

Wolves forventede startopstilling:

Johnstone - Semedo, Mosquera, Dawson, Toti - Gomes, Lemina, Bellegarde, Cunha, Sarabia - Strand-Larsen.

Oddsforslag: Aston Villa - Wolves

Wolves er blandt ligaens mindst formstærke hold, og de har blot vundet en af deres sidste 14 Premier League-kampe. Nu møder de et Aston Villa hold, som kun er blevet besejret fire gange i deres sidste 20 ligakampe på Villa Park. Selvom Ollie Watkins ikke har været alt for træfsikker i denne sæson, står angriberen alligevel noteret for fire mål og tre assists i sine seks sidste ligakampe på hjemmebanen. Med to mål i sidste ligakamp mod Everton samt kun en hård dommerkendelse fra en scoring i Champions League, synes Watkins på vej tilbage til sin fantastiske form fra sidste sæson.

Expekt tipper: Bet Builder: Aston Villa vinder, Aston Villa scorer over 1,5 mål & Ollie Watkins scorer til odds 3.25



Hold også øje med disse tips:

Liverpool - Bournemouth

Liverpool tog en flot 3-1-sejr over AC Milan i Champions League, og dermed fik de vasket sidste weekends choknederlag mod Nottingham Forest af sig. For at holde trit i toppen af Premier League er kravet dog tre point mod Bournemouth. Liverpool har en god statistik mod klubben fra sydengland, og har således vundet ni af deres sidste ti ligakampe mod ‘The Cherries’. Liverpool har blot indkasseret et mål imod sig i ligaen, og har kun haft en xG på 2,8 imod sig, hvilket er lavest i ligaen. Vi forventer, at Liverpool kommer blæsende ud til kampen, så man ikke igen lider et pointtab hjemme på Anfield.

Expekt tipper: Halvleg/fuldtid 1/1 odds 1.81

Tottenham - Brentford

Dominic Solanke blev hentet til Tottenham i forsøget på at udfylde det tomrum, som Harry Kanes afsked i sidste sæson efterlod hos London-klubben. Solanke har dog stadig sit første ligamål til gode i sin nye trøje, efter at en skade holdt ham ude i to af de første fire kampe. I de to kampe han har spillet er det dog blevet til masser af chancer, og englænderen viste i sidste sæson, at han normalt er blandt ligaens mest træfsikre spillere. Nu venter en kamp mod Brentford, hvis målmand Mark Flekken har lavet hele 22 redninger i denne sæson, hvilket er klart flest af alle keepere. Dermed bør der opstå muligheder til Solanke i denne kamp. Kan han udnytte dem denne gang?

Expekt tipper: Dominic Solanke scorer til odds 2.60

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.